Til start
Dansk
English
nyhedsbrev

Firma profil

I 1937 blev Henning Hansen isenkram grundlagt, her bød hylderne på alt lige fra almindeligt dagligdags køkken- og serviceudstyr, til håndværktøj både for privat og industrielt brug. Få år efter blev man opmærksom på det stigende behov for det lidt tungere materiel. Dette førte til en udvidelse af firmaet og gav samtidig startskuddet for salg af mindre snedkerimaskiner. Dette tiltag voksede op gennem årene og i 1967 blev Henning Hansen, Vejle Værktøjsmagasin stiftet.

Firmaet voksede støt på maskinområdet og i 1983 besluttede man at skille sig af med isenkram forretningen for helt at hellige sig salget af snedkerimaskiner. Samme år blev Lars Kornmaaler ansat i firmaet. Som salgschef koncentrerede Lars sig udelukkende om det stadigt stigende marked som førte til handler i både ind- og udland. 1. maj 1994, blev Lars Kornmaaler medejer og Administerende direktør i firmaet A/S Henning Hansen, Vejle.
 
Med den stadig positive udvikling har firmaet dagligt glæde af, at kunne præsentere et sundt og velfungerende serviceprogram, der via et landsdækkende salgsteam yder kunderne en hurtig, sikker og reel betjening. Agenturerne omfatter alt lige fra mindre kombinerede snedkerimaskiner til fuldautomatiske produktionsmaskiner.

Ny Profil i 2002:

I 2002 vælger Lars Kornmaaler, at lave en omfattende omstrukturering af firmaet. Omstruktureringen har medført følgende ændringer:

  • Nyt firmanavn; HH Maskiner
  • Rationalisering af arbejdsfunktionerne.
  • Optimal beliggenhed ved motorvejsafkørsel nr. 61 på E45.
  • Mere målrettet produktprogram.
  • Selskabet er nu 100 % ejet af Fam. Kornmaaler.

Hovedvægten i HH Maskiners nye strategi ligger på salg og service primært indenfor maskiner til massivtræs bearbejdning og produktion af biobrændsel. Herunder som specialområde, maskiner til neddeling og brikettering. HH Maskiners serviceafdeling er beliggende i Videbæk og Silkeborg, herfra foregår alt udkørsel. HH Maskiner har opbygget et massivt netværk i De Baltiske Lande samt dele af østeuropa, dette har medført at eksporten til disse lande i dag bidrager med mere end 30 % af firmaets omsætning. Denne omsætning fremkommer primært ved salg af brugte maskiner fra Danmark.

 

 

Service: Tlf.: +45 76 400 200

08:00 - 16:30

soeg-vare

Maskiner

Vi sælger nye og brugte maskiner til træ, plast og aluminiums industrien.

HH Maskiner

Lanciavej 12B

7100 Vejle - Danmark

 

Mail: hh@hhmaskiner.dk

 

Åbningstider

Man-Tor: 08:00 - 16:30

 

Tlf.: +45 76 400 200

Fax: +45 76 400 208

 

 

 

 

Fre: 08:00 - 13:00

Træ og metalbearbejdnings maskiner :Klik ind på www.Holzmann-maschinen.at